National Shelter



NATIONAL SHELTER

- I LY AF NATIONEN?

I 2011 meddelte USA, at terroristen Osama bin Laden var blevet dræbt under et angreb i udkanten af Abbottabad, Pakistan, hvor han havde holdt sig skjult.


Selvom aktionen var kulminationen på 10 år menneskejagt med global opmærksomhed blev der aldrig frigivet fotos fra angrebet ligesom der var en udtalt mangel på dokumentation af det senere forløb. Der blev ikke frigivet fotografier af Osama bin Laden eller den begravelse, der fandt sted til søs.


Manglen på oplysninger gav næring til utallige konspirationsteorier, bl.a. at den Pakistanske efterretningstjeneste havde tilbageholdt Osama bin laden i seks år, indtil de havde overgivet ham til CIA og lod ham dø ved et fingeret angreb på den compound, hvor han angiveligt skjulte sig (BBC). CIA benægtede et sådant samarbejde.


I sin research af omstændighederne omkring drabet på Osama bin Laden, afdækkede Carlos Hate en række omstændigheder, som langsomt formede et billede af, at CIA kunne have fanget ham i hvert fald et år før meddelelsen om at han var dræbt, at der havde været tab af amerikanske eliteenheder inden for samme periode i Afghanistan, som virkede uforklarlige og at CIA havde opereret en række black sites både i Pakistan og Afghanistan. Men hvem kunne beslutte at holde Osama bin Laden fanget, hvem havde interesse i ikke at offentliggøre det og hvordan lagde de låg på efter operationen, der involverede styrker fra flere efterretningsorganisationer og elitekorps?


Det er der kommet en usædvanlig spændende bog ud af.

’It’s all pure fiction of course, but somehow it fits unbelievably well into reality’.

HANDLINGEN

Hovedpersonen Matt dropper ud af college og tager uddannelsen til NAVY SEAL. Efter lang ventetid overføres han som den første til et NSA projekt i Pakistan, hvor han en dag bemærker den bygning, som Osama bin Laden bruger som hideout. De gennemfører operationen i ubemærkethed. Omkring et år før U.S.A. siger, at de har skudt ham. Matt overlever som den eneste udrensningen af dem, der kan fortælle hvad der er sket. Efterladt i Afghanistan kæmper han sig tilbage først for at overleve, så for hævn.



 


NATIONAL SHELTER



Carlos Hate, f. 1969/FOTO LBJ.